Apostlen Andreas

128,00 kr
Apostlen Andreas – - Bibelens og legendernes billede
Odense Universitetsforlag, 2001, Hæftet, 106 sider
ISBN 9788778385239

Apostlen Andreas er en bog for de bibel- og kirkehistorisk interesserede, der søger nye sammenhænge i det traditionelle legendestof.

Bibelen er fuld af interessante skikkelser, der har sat deres præg på bibelhistorien, men som i dag fremstår delvis oversete. Mens der foreligger en omfattende litteratur om apostle som Peter og Paulus, så er Andreas en af de mere anonyme, selvom han i den græske og russiske kirke har en  fremtrædende placering. Andreas’ liv ligger skjult i legenderne og myterne. Således findes der ikke megen litteratur om Andreas på dansk, men det råder pastor emeritus Carl Johan B. Neergaard bod på med denne bog.

Ud fra de få forhåndenværende - primært græske - kilder samt nærlæsning af Det Nye Testamente indkredses og beskrives apostlens liv og færden. Via en delvis genfortælling med baggrund i gammelt legendestof får forfatteren skabt den første beskrivelse på dansk om den oversete apostel. Derudover kortlægges Andreas-kultens udbredelse, først og fremmest i den græske og russiske verden, men også under mere nordlige himmelstrøg.