At træde tilbage i livet og atter melde sig ind i tiden
I Niels Jørgen Cappelørns filosofiske og eftertænksomme bog inviteres læseren til at standse op og give sig tid til at tænke væsentlige tanker om sig selv og sin omverden i en travl hverdag.
At standse op og stå stille
for at give sig god tid til fordybelse
er i disse stressede tider gået i glemme
– Citat fra bogen
At træde tilbage i livet og atter melde sig ind i tiden er en samling af petitgrammer, som er en genrebetegnelse, forfatteren har skabt af det franske ord for "småt", petit, og det græske ord for "skrift", gramma. Bogen er således en samling af små korte og længere tekster.
I petitgrammerne, som veksler mellem prosaisk og poetisk sprog, formidler forfatteren sine tanker om livet, samfundet og kristendommen. De indeholder både et indre blik, som angår selvet, og et ydre blik, som handler om samfundet – med kritiske perspektiver på bl.a. selvophøjelse og sekularisering.
At nærme sig mere og mere sig selv i selverkendelse
for endelig at komme til at erkende og kende sig selv