Jesus som visdomslærer

En genopdagelse af Jesus og hans budskab
Af
Boedal, 2019, Indbundet, 268 sider

Hvis vi sætter alt det, vi mener at vide om Jesus, på pause og ser på evangelierne med friske øjne, vil vi få øje på en større Jesus – en mesterlig visdomslærer, hvis ærinde først og fremmest var at bryde vores vanetænkning og føre os ind i en radikal forvandling af bevidstheden.

299,00 kr.
ELLER

Emneord

Beskrivelse

Cynthia Bourgeault giver i denne bog en tankevækkende og velunderbygget indføring i Jesu vision: At vi bliver forvandlet fra vores selvcentrerede liv og dualistiske vi-og-dem-tænkning til et liv i kærlighed og barmhjertighed, når vi begynder at se verden, sådan som Jesus oplevede den.
Bogen er langt mere end teori: I bogens sidste del gennemgår forfatteren en række øvelser fra den kristne visdomstradition, der kan befordre processen og give os en unik erfaring af en dybere enhed med Gud og verden omkring os.
Om forfatteren
Cynthia Bourgeault er mystiker, episkopal præst, forfatter og international kendt retræteleder. Hun har udformet en retræteform, som kaldes en visdomsskole, og hun har organiseret og undervist i visdomsskoler siden 1999. Hun er forfatter til en række bøger, hvoraf foreløbig to, Det vågne hjerte samt nærværende bog, er udgivet på dansk.

Bogen er oversat fra engelsk af Søren Frederiksen.

Omtale
"Det er en stor gave, at denne bog nu udkommer på dansk! Den har været en bærende bog for mig siden 2009, for den er en mesterlig, velunderbygget og logisk udlægning af, hvad Jesus kan gøre ved os og vores måde at være i livet på."
– Charlotte Rørth, journalist, forfatter til Jeg mødte Jesus
"Der findes kun ganske få åndelige lærere, som evner at give os ny og ægte indsigt – og endnu færre, som evner at give os redskaber til at kunne tilegne os denne indsigt. Cynthia Bourgeault evner begge dele på bedste vis."
– Richard Rohr, præst og retræteleder, forfatter til Den uforgængelige diamant

Yderligere information ISBN: 9788793062283, 1 udgave, 1 oplag, Indbundet, Boedal, 2019

Vi bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.