Kulturmøder og religiøse fjendebilleder

I antikken og nutidens Europa
Af
Syddansk Universitetsforlag, 2018, Hæftet, 236 sider

Kulturmøder og religiøse fjendebilleder er et videnskabeligt essay, hvis stof er af interesse langt ud over universitetets mure. Den behandler konflikten mellem romersk religion og kristendom og afdækker centrale elementer i dannelsen af religiøse fjendebilleder. Med en original vinkling af det historiske stof belyses både antikkens og nutidens diskussioner og slagsmål: om (af)gudsdyrkelse og mirakelmageri, kejserkult og Kristus-klammeri, migration og marginalisering, martyrier og terror, frygt og populisme, demokrati og globalisering; EU, religionsfrihed og repressiv liberalisme – blandt meget andet i europæisk fortid og nutid.

275,00 kr.
ELLER

Emneord

Beskrivelse

Diskussionerne i Kulturmøder og religiøse fjendebilleder bringer sociologiens klassikere i spil og stiller bl.a. skarpt på spørgsmål om religion som identitetsmarkør; nationalisme, populisme og religiøs ekstremisme; den europæiske frygtfaktor og europæisk sekularisme som en (u)farbar vej i et globaliseret Europa.

Fordybelsen i det antikke stof kaster nyt lys over et problemkompleks, som især har været diskuteret i tilknytning til samtidshistoriske og sociologiske studier af globalisering og kulturel identitet. Det sker fx ved dannelsen af teoretiske begreber som flux (”det globale flow”) og fix (”kulturel fastfrysning”) i forbindelse med antikkens romanisering og moderne globalisering og ved påvisningen af at det romerske begrebspar religio og superstitio betegner et retorisk virkemiddel, der også kan fungere i nutidens Europa.


Yderligere information ISBN: 9788740831542, 1 udgave, 1 oplag, Hæftet, Syddansk Universitetsforlag, 2018

Vi bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.