Det bedste er i vente

249,00 kr
Det bedste er i vente – Bog + CD
Boedal, Udfordringens Forlag, 2015, Indbundet, 92 sider

”The best is yet to come,” står der på sangeren Frank Sinatras gravsten. Også Etta Cameron, H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og mange andre forlod verden ved at lade deres tro på livet efter døden blive mejslet ind i sten. Det har inspireret forfatteren Daniel Øhrstrøm til at skrive opstandelsessalmer - med hver sin særlige gravsten som grundsten.

Emneord
Sorg,  Sygdom

Og det er der kommet en smukt illustreret bog ud af.
Forsidebilledet er malet af kunstneren Arne Haugen Sørensen. Med bogen følger også en CD med musik af Sofia Hedia, Ann Falden, Janne Mark, Sabina Mathew, Silas Eriksen, Anders Bruun, Hans Poulsen, Kloster, Mikael R Andreasen, Margretha Højgaard Poulsen, Solrun Stig, Kristine Bruun Jørgensen, Kenneth Kühn, Tobias Grumstrup Øhrstrøm, Daniel Øhrstrøm, Louise Tuxen, Louise Adrian og Fangekoret.

”Jesu opstandelse er selve grundstenen i kristendommen. Det er det ufattelige mirakel, der betyder, at Jesus har overvundet døden, og at livet derfor ikke slutter her, fordi Gud også ønsker at løfte os ind i evigheden os ham. Og det er det håb, mine salmer bygger på,” siger Daniel Øhrstrøm, der især håber, at bogen og musikken vil være en opmuntring for folk i sygdom eller sorg.

Daniel Øhrstrøm (f. 1979) er kulturjournalist på Kristeligt Dagblad, foredragsholder og forfatter til blandt andet "Fangekoret", ”Den forbudte frelse” og ”Mit livs øjeblik”. Han debuterer som salmedigter med ”Det bedste er i vente”, som er udgivet i samarbejde med www.gravsted.dk.