Et barn er født - CD

100,00 kr
Vor Frue Kirke, 2016, CD/DVD,

”Et barn er født ”   indeholder 14 danske salmer arrangeret af den danske jazzbassist Chris Minh Doky og med forskellige danske sangere som Maria Lucia Kaya Brüel, Povl Dissing, Julie Berthelsen, Søren Huss, Dorthe Gerlach, Cecilie Stenspil og Sara Grabow.
 
CD’en er tænkt som musikalsk fødselshilsen, der enten kan bruges som dåbsgave eller ved samtaler med forældre eller som en musikalsk tillykke med barnet, en fødsels-hilsen  fra kirken til nybagte forældre i sognet – der samtidig gør opmærksom på babysalmesang og inviterer til dåbssamtale.

Emneord
Salmer

Om CD’en siger Chris Minh Doky: “Min hensigt er at præsentere salmerne som de smukke melodier, de er. Ofte forbinder man salmemelodier med kirkeorgel og kor og en måske lidt træg fællessang. Men melodierne er også umådelig smukke i sig selv.  Min hensigt er at vise dem deres enkle skønhed uden at forcere dem og så i nutidige musikalske omgivelser, så folk får lyst til at spille og lytte til dem uden for kirkerummet”
Chris Minh Doky har tidligere sammen med sangerinden Søs Fenger udgivet albummet ”Vuggeviser”, som blev en stor succes. Han ser den nye salmecd, som en slags efterfølger.  ”Da jeg arbejdede med min seneste CD New Nordic Jazz (2015) slog det mig, hvor meget den nordiske lyd har sine rødder i salmesangsskatten. Derfor har salmemelodierne også en meget mere tilgængelig lyd, end mange forestiller sig. Salmemelodierne er meget smukke i sig selv, og netop melodierne er hvad jeg har prøvet at få frem i arrangementerne.” Siger Chris Minh Doky.

Håbet er, at folk i den her nutidige indspilning opdager salmernes poesi og visdom og nordiske egenart. Og så er CD’en tænkt som en invitation og inspiration til nybagte forældre til at gå på opdagelse i kirkens rum og righoldige tradition.
 
Medvirkende:
Kaya Brüel, Povl Dissing, Julie Berthelsen, Søren Huss, Dorthe Gerlach, Cecilie Stenspil, Sara Grabow og Maria Lucia. Chris Minh Doky (kontrabas), Ole Kibsgaard (guitar, saz, dobro, mandolin), Steen Rasmussen (piano, keyboards og orgel), Jonas Johansen (trommer og percussion), Lars Vissing (trompet og flygelhorn), Hans Ulrik (harmonika, indisk bambusfløjte, penny whistle, altfløjte), Hafnia Strings: Suzy Frinking-violin, Niels Thorkild Levinsen-violin, Anna Widlund-bratsch, Frederik Waage-cello.