Salmer til folket - Luther-salmer i nyt lys

155,00 kr
Den danske salmeduo, 2016, Indbundet, 72 sider

Salmer til folket - Luther-salmer i nyt lys - en kombineret cd- og bogudgivelse. Cd'en indeholder reformationens musik nyfortolket af Den Danske Salmeduo. Bogen (en 72-siders hardback) har perspektiverende tekster om Luther, musikken og kirken af biskop Henrik Wigh-Poulsen, journalist Kåre Gade og musikhistoriker Thorkil Mølle. Bog og CD

Emneord
Martin Luther,  Salmer

Cd'en

Den Danske Salmeduo - Christian Vuust på saxofon og klarinet og Hans Esbjerg på klaver - har indspillet en række instrumentale nyfortolkninger, der viser salmemelodiernes levedygtighed og tidløshed og dermed bærer reformationstidens musik ind i vores samtid. Duoen nytænker musikken bag salmerne - i et frugtbart møde mellem den nordiske folketones enkelhed, den klassiske musiktraditions nænsomhed og den amerikanske jazztraditions legende improvisationer.

 

Bogen

Bogen, som følger med musik-cd'en, kan læses, mens man lytter til musikken. Det er en dansksproget 72-siders hardback i A5-format, elegant designet af grafiker Lisbeth Neigaard. Den henvender sig til et bredt publikum med interesse for musik, historie og kultur. Foruden tekster til Luther-salmerne på cd’en indeholder bogen artikler, der fortæller om Luthers musikhistoriske betydning, som rækker langt ud over det rent kirkelige. Reformationen har ikke blot givet menighedens salmesang en central placering i gudstjenesten - den har også haft stor betydning for den folkelige fællessang i de nordiske lande. Skribenterne er biskop Henrik Wigh-Poulsen, journalist Kåre Gade og musikhistoriker Thorkil Mølle. Desuden fortæller Den Danske Salmeduo om deres salmearrangementer og inspirationskilder.

 

De medvirkende på cd'en

Musikken på cd'en er arrangeret og indspillet af Den Danske Salmeduo.

 Duoen består af:

Christian Vuust: Saxofonist, klarinettist og komponist.

Hans Esbjerg: Pianist, uddannet fra konservatorierne i Esbjerg og Aarhus.