Salmemelodier

Af
Mixtur, 2019, Indbundet, 232 sider

De bedste af Peter Møllers melodier er sangbare og umiddelbare, rodfæstet i traditionen og dog meget originale. En række af hans melodier er tidligere udgivet i flere forskellige sang- og salmebøger, og en hel del af dem har aldrig været trykt.  Derfor har Dansk Organist og Kantor Samfund og Forlaget Mixtur nu udgivet en samlet udgave af Peter Møllers bedste salmemelodier, så de alle kan komme til at lyde rundt om i landets kirker som menighedssalmer eller korsatser.

299,00 kr.
ELLER

Emneord

Beskrivelse

Alle Peter Møllers mest kendte melodier er med i Salmemelodier: "Fyldt af glæde", "Det første lys" og "Du som ud af intet skabte". Han komponerede primært melodier til helt nyskrevne tekster, men gav også ældre salmer af Kingo og Grundtvig nye toner. Af kendte salmetekster af ældre og nyere salmedigtere kan nævnes: "Dommer over levende og døde", "Går det, Herre, som jeg vil", "Nu går solen sin vej", "Nu rinder solen op", "Nu står der skum fra bølgetop" samt "Til hvile solen går".

Samlingen er ordnet kronologisk og forsynet med udførlige noter, som fortæller om melodiernes tilblivelse og baggrund i årene 1974-1998, med registre og forslag til brug i kirkeåret. Bogen indeholder i alt 110 salmemelodier og udførlige noter og registre af Holger Lissner.

Holger Lissner, Lasse Toft Eriksen og Poul Skjølstrup Larsen har været redaktører på udgivelsen.

”At komponere en enkel, folkelig melodi er så umådelig svært. Somme tider går det let for mig, andre gange kan jeg overhovedet ikke vride to toner ud af mit hoved eller fingre. Med dine tekster gik det temmelig let. Jeg tror det er på grund af farverne og billederne i dem! Nu håber jeg, at du i det mindste kan bruge bare en af de tre tilsendte melodier. De kommer fra hjertet!”
fra Peter Møller til en salmedigter


Yderligere information ISBN: FMX04-001, 1 udgave, 1 oplag, Indbundet, Mixtur, 2019

Vi bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.