Cementen

129,95 kr.
Aarhus Universitetsforlag, 2019, Indbundet, 100 sider
ISBN 9788771849752

100 bøger, 100 sider, 100 kr. "100 danmarkshistorier" er Danmarks historie serveret i små bidder. Følg med, når 100 forfattere i 100 letlæste bøger á 100 sider fortæller de vigtigste historier om historien. Cementen er nummer syvogtyve i serien.

I slutningen af 1800-tallet rejste driftige danskere til Kina og var foregangsmænd i et af de største industrieventyr nogensinde. På overfladen er det en tør historie om møller og brændeovne, der begyndte på en fabrik med kælenavnet Cementen i Aalborg. Og takket være et sikkert fundament af viden og teknologi stod dansk maskineri lige efter Anden Verdenskrig bag halvdelen af klodens samlede produktion af cement. Cementens danmarkshistorie får også det betonagtige billede af Danmark som landbrugsland til at krakelere. Det er nemlig ikke kun bønder, der har skabt velstand og vækst, og der var industri længe før 1960. I dag bruger hele verden cement og beton til huse, men det grå guld forurener det grønne klima. Det arbejder man på at løse.

Få støbt din viden om industri af Morten Pedersen, dr.phil. og museumsinspektør ved Nordjyllands Historiske Museum.