ChillOut i Natkirken - CD 1

129,00 kr.
ChillOut i Natkirken - CD 1 – Skabelsen, Frugten, Kain og Abel - Så længe lager haves
Dreamhub, 2011, CD/DVD,
ISBN chill01
Serien af ChillOut cd’ere har udgangspunkt i de ChillOut-arrangementer, som har været afholdt i Natkirken i Vor Frue Kirke siden efteråret 2009. Her har publikum i skæret fra hundredvis af stearinlys, drømmende elektronisk musik og gendigtede bibelhistorier, kunne læne sig tilbage og svæve ind i en verden med håb indsigt og fordybelse.
Serien af ChillOut cd’ere har udgangspunkt i de ChillOut-arrangementer, som har været afholdt i Natkirken i Vor Frue Kirke siden efteråret 2009. Her har publikum i skæret fra hundredvis af stearinlys, drømmende elektronisk musik og gendigtede bibelhistorier, kunne læne sig tilbage og svæve ind i en verden med håb indsigt og fordybelse.

Cd'erne indeholder meditative melodier, smukke klangflader og elektroniske lydlandskaber og giver mulighed for at leve sig ind i en verden af store fortællinger fra bibelens verden – fortællinger fyldt med drama, eventyr og udfordringer, og lytte til de meditative melodier, smukke klangflader og elektroniske lydlandskaber.

Musikken er komponeret og indspillet af Dreamhub, og alle bibelhistorierne er gendigtet og indlæst af Teolog Christian Monrad.

Cd 1 indeholder bibelens 3 første Ur-historier: Skabelsen, Syndefaldet og fortællingen om Kain og Abel. Teksterne, som formentligt er sat sammen og nedskrevet på grundlag af flere kilder, danner grundlag for det mytologiske indhold, som både kristendommen og jødedommen bygger på.

Skabelsen
Bibelens Skabelsesberetning, som fortæller om hvordan Gud skabte himlen og jorden og alt levende derpå, findes i Første Mosebog kapitel 1 og 2. Fortællingen kan fortolkes enten bogstaveligt, som en konkret beretning om hvordan Gud skabte universet og livet på 7 dage, eller som en symbolsk og poetisk fortælling om noget der er langt større end menneskets forstand.

Frugten (Edens Have)
Beretningen om Syndefaldet, som kan læses i Første Mosebog kapitel 3, fortæller hvordan de to første mennesker, Adam og Eva, blev fristet af en slange til at spise af træet som giver kundskab om godt og ondt. Det var det eneste træ i haven, som Gud havde forbudt dem at spise af, og som en konsekvens af dette oprør mod Guds befaling bliver Adam og Eva fordrevet fra Edens Have.

Kain og Abel
Historien om Kain og Abel fortælles i Første Mosebog kapitel 4. Kain, som er Adam og Evas ældste søn, dræber sin lillebror Abel i misundelse over at Gud tager imod Abels offergave men afviser hans egen. Efter drabet siger Gud til Kain at han skal være fredløs og flygtning, men siger samtidigt at ingen må slå Kain ihjel, og giver ham ’Kainsmærket’ som tegn på denne fredning.
Spilletid: 61 min.