Den ortodokse arv

Perspektiver på Ruslands teologiske tradition
Af
Fønix, 2019, Hæftet, 480 sider

Den ortodokse arv har udgjort rygraden i det russiske samfund lige siden storfyrst Volodimers dåb i 988. Den har overlevet utallige historiske omskiftelser, selv de voldsomme forfølgelser i kommunismens epoke, og står igen uhyre stærkt i nutidens russiske samfund, hvor præsident Putins projekt er at koble nationens og kirkens genfødsel sammen til et fælles projekt. Den ortodokse arv, som går tilbage til de store græske kirkefædre som f.eks. Gregor af Nazianz og Johannes Chrysostomos, er blevet løftet fra generation til generation igennem århundrede.

250,00 kr.
ELLER

Emneord

Beskrivelse

Denne bog rummer en række perspektiver på denne rige tradition, og den præsenterer nedslag på et udvalg af hovedkilder til Den russisk-ortodokse Kirkes historie samt på de forfattere, politikere og lægfolk, som har haft afgørende indflydelse på udviklingen. Bogen er således primært teologihistorisk funderet og beskriver hvordan den ortodokse arv gør sig gældende lige fra Nestors Krønike fra 1113 og frem til præsident Putins genrejsningsprojekt i disse år. Den ortodokse arv adskiller markant Rusland fra Vesten og det er måske godt at have for øje i disse år, hvor spændingerne mellem Øst og Vest desværre er stigende.

Om forfatteren
Sten Hartung (f. 1967) er siden 1996 sognepræst ved Lumsås og Nykøbing Sjælland kirker i Odsherred. Han er exam.art. i russisk, B.A. i kunsthistorie og cand.theol. 1992-1995 var han medforfatter på Weilbachs Kunstnerleksikon og han udgav i 2018 en kommenteret udgave af metropolit Filarets Katekismus på forlaget Fønix.


Yderligere information ISBN: 9788793600102, 1 udgave, 1 oplag, Hæftet, Fønix, 2019

Vi bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.