Eftertænkning og genopførelser

Eftertænkning og genopførelser

Festskrift til Bent Flemming Nielsen
Af
Eksistensen Akademisk, 2019, Hæftet, 360 sider

Læs uddrag af bogen her

Festskrift til Bent Flemming Nielsen i anledning af professor dr.theol. Bent Flemming Nielsens 70 års fødselsdag. Alle artikler i bogen er fagfællebedømt.

Denne bog findes både som trykt bog og som e-bog. 

249,00 kr.

* Påkrævede felter

249,00 kr.

Emneord

Beskrivelse

Eftertænkning og genopførelser. Festskrift til Bent Flemming Nielsen er blevet til i anledning af professor dr.theol. Bent Flemming Nielsens 70 års fødselsdag. Bogen er en markering af Nielsens væsentlige betydning for den kirke-/liturgihistoriske og systematisk-teologiske forskning.

Bent Flemming Nielsen har igennem sit mangeårige tværfaglige arbejde bidraget produktivt til fagene Dogmatik og Praktisk Teologi. Han har medvirket til at åbne disse fag i lyset af nye forskningsindsigter fra kirke- og liturgihistorie, ritual- og praksisteori, homiletik og kropsfænomenologi i frugtbar kombination med sin baggrund i Karl Barths teologi.

Bogens bidragsydere repræsenterer på forskellig måde de forskningsvinkler og tilgange, der udkrystalliserer sig i Nielsens eget arbejde. Festskriftet er en fagfællebedømt antologi med bidrag fra atten udvalgte forskere i dansk og international kontekst.

Bogen fokuserer på tre hovedområder med tilknytning til Bent Flemming Nielsens forskningsfelter:

- Gudstjeneste, ritual og prædiken

- Den lutherske traditions selvforståelse

- Karl Barth og det 20. århundredes teologi.

Bogens tre redaktører er undervisere og forskere ved Afdeling for ­Systematisk Teologi, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Bogen henvender sig til teoretikere, praktikere og alle med interesse for den aktuelle samtale mellem systematisk teologi, liturgividenskab og kirke­historie.


Festskrift med stor spændvidde og veloplagte emeritus-svirp

- Kirke.dk

★★★★

Det er et meget lærd og indsigtsfuldt festskrift, der er udgivet. Det afspejler Bent Flemming Nielsens virke i både dogmatikken og den praktiske teologi. Det er Nielsens store fortjeneste at have forsøgt at tænke disse to teologiske aspekter sammen, og festskriftet viser dette til fulde.

- Kristeligt Dagblad

Yderligere information ISBN: 9788741004563, 1 udgave, 1 oplag, Hæftet, Eksistensen Akademisk, 2019

Vi bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.