En introduktion til Hadith

229,00 kr
Vandkunsten, 2014, Indbundet, 200 sider
ISBN 978 87 7695 084 2

Hadith-samlingerne anses af muslimer for at indeholde traditioner om profeten Muhammad, hans ord og gerninger, overleveret af hans tilhængere og nedskrevet i det 8. og 9. århundrede. De udgør sammen med Koranen grundlaget for islamisk tro og praksis.

Vestlige forskere har dog i årevis stillet spørgsmål ved traditionernes validitet, idet de mener forbindelsen til Muhammad er svag.

Denne bog undersøger og diskuterer oprindelsen af de synspunkter, der findes i hadith-samlingerne. Den sammenligner dem med Koranens lære, især hvad angår faste, bøn og ægteskab, og ser på, hvordan de bliver behandlet i den tidlige eksegetiske litteratur.

Bogen introducerer på en ukompliceret måde læseren til en række centrale problemstillinger i islamisk tænkning og vestlig islamforskning.