Frie radikale

Tilbudspris 150,00 kr. Normalpris 299,00 kr.
Frie radikale – Syv essays om danske baptisters teologiske historie
Fønix, 2018, Hæftet,
ISBN 9788793600089

Hvad er det for teologiske overbevisninger, der ligger gemt i baptisternes 400-årige tradition? Det er temaet for nærværende essaysamling, hvis hovedvægt ligger på danske baptisters teologiske historie.

Emneord
DåbEssay

En kold oktobermorgen i 1839 gik en lille flok mennesker ned i Lersøen i København for at lade sig døbe ved fuld neddykkelse med forbillede i beretningerne om troendes dåb i Ny Testamente. Den første danske baptistmenighed var en realitet.

Bekendelsesdåben var dengang som nu det centrale kendemærke for det kirkesamfund, som går under betegnelsen 'baptister'. Siden de første engelske baptister lod sig døbe først i 1600-tallet har den frie dåb udtrykt baptisters kamp for tros- og samvittighedsfrihed samt kampen for retten til at danne frie menigheder, uafhængige af statsmagten.

Men hvad er det for teologiske overbevisninger, der ligger gemt i baptisternes 400-årige tradition? Det er temaet for nærværende essaysamling, hvis hovedvægt ligger på danske baptisters teologiske historie. Også aktuelle, kontroversielle emner behandles, såsom baptisters forhold til anabaptisme, discipelskab, pacifisme, udvælgelseslære og karismatik samt selvfølgelig dåbssyn.

Nummer 9 i Fønix' Palmeserie.