Frihed til fælles bedste
448,00 kr.
Frihed til fælles bedste – En oppositionel stemme fra fortiden - om Grundtvigs frihedsbegreb
Aarhus Universitetsforlag, 2008, 685 sider
ISBN 8779344178
N.F.S. Grundtvigs tænkning er en af grundstenene i dansk kultur. Det er kendt af de fleste, at frihed var et nøgleord for Grundtvig. Det har noget med frisind og "Frihed for Loke såvel som for Thor" at gøre. Men hvad der egentlig gemmer sig bag disse frihedsudtryk er mindre kendt. Man kan let blive forvirret, når politikere fra så godt som alle partier bruger Grundtvigs tanker i festtaler og ved andre lejligheder. Spørgsmålet er derfor, hvordan Grundtvig selv placerede sig i det politiske landskab.
N.F.S. Grundtvigs tænkning er en af grundstenene i dansk kultur. Det er kendt af de fleste, at frihed var et nøgleord for Grundtvig. Det har noget med frisind og "Frihed for Loke såvel som for Thor" at gøre. Men hvad der egentlig gemmer sig bag disse frihedsudtryk er mindre kendt. Man kan let blive forvirret, når politikere fra så godt som alle partier bruger Grundtvigs tanker i festtaler og ved andre lejligheder. Spørgsmålet er derfor, hvordan Grundtvig selv placerede sig i det politiske landskab.
Denne bog samler trådene fra de mange sider af Grundtvigs tænkning. Netop frihedsbegrebet giver - i uadskillelig forening med begrebet om det fælles bedste - sammenhæng i Grundtvigs tænkning på tværs af hans engagement i bl.a. forfatningsspørgsmål, kirkepolitik, oplysning og kvindefrigørelse.
Bogen byder på den første omfattende videnskabelige undersøgelse af Grundtvigs frihedsbegreb og viser, at Grundtvig i sin samfundstænkning var langt mere inspireret af de oldgræske filosoffer end hidtil antaget. Som for Platon og Aristoteles var den enkeltes karakter helt central for Grundtvig: Livsoplysning skulle frisætte menneskers etiske potentiale og bane vejen for det gode samfund.
Denne bog samler trådene fra de mange sider af Grundtvigs tænkning. Netop frihedsbegrebet giver - i uadskillelig forening med begrebet om det fælles bedste - sammenhæng i Grundtvigs tænkning på tværs af hans engagement i bl.a. forfatningsspørgsmål, kirkepolitik, oplysning og kvindefrigørelse.
Bogen byder på den første omfattende videnskabelige undersøgelse af Grundtvigs frihedsbegreb og viser, at Grundtvig i sin samfundstænkning var langt mere inspireret af de oldgræske filosoffer end hidtil antaget. Som for Platon og Aristoteles var den enkeltes karakter helt central for Grundtvig: Livsoplysning skulle frisætte menneskers etiske potentiale og bane vejen for det gode samfund.