Genkaldelse

Tilbudspris 5,00 kr Normalpris 249,00 kr
Genkaldelse – Bevidsthedshistoriske strejftog
Eksistensen, 2013, Hæftet, 220 sider
ISBN 978 87 7457 685 3
Bogen indledes med et essay om begrebet genkaldelse ud fra et digt af William Wordsworth. Men ellers er nøgleteksterne, bortset fra Strindberg, hentet hos en række af dansk litteraturs hovednavne så som Arrebo, Brorson, Oehlenschläger, Heiberg, Hertz, H.C. Andersen m.fl.
”Vi tager i vid udstrækning – og af gode grunde – den verden af betydninger og tydninger, som vi er opvokset i, for givet. Vi overser eller aner ikke, at når vi sanser, oplever, handler, tænker og tror, så gentager vi ofte forestillings- og handlingsmønstre, som andre generationer har skabt og fulgt før os, og som på et tidspunkt var skelsættende nye.” I den forstand rummer vores bevidsthed lag, der er langt ældre end vi selv. Nogle af disse iboende mønstre lader sig imidlertid genkalde og erkende blandt andet i kraft af de erfaringer og indsigter, som litteratur og billedkunst har givet form og udtryk. Den omstændighed er udgangspunktet for bogens nedslag i det grænseløst store bevidsthedshistoriske område, sådan som det fremtræder i en række kunstværker. Fællesnævneren er den sekularisering, som den traditionsbårne kristne, metafysiske opfattelse af natur, af kærlighed og af køn undergår fra 1500-tallet og i guldalderen, det moderne gennembrud og nutiden. Bogen indledes med et essay om begrebet genkaldelse ud fra et digt af William Wordsworth. Men ellers er nøgleteksterne, bortset fra Strindberg, hentet hos en række af dansk litteraturs hovednavne så som Arrebo, Brorson, Oehlenschläger, Heiberg, Hertz, H.C. Andersen m.fl.