Guds styre
Gennem en original og ofte overraskende læsning af kilder analyserer Patricia Crone som den første historiker, hvordan muslimer i middelalderen så på spørgsmål, som i dag er afgørende for, hvordan vi vesterlændinge må forstå islam. Spørgsmål som: Hvad er forholdet mellem stat og Gud?
I Guds styre forsøger den verdenskendte danske islamforsker Patricia Crone at rekonstruere islamisk politisk tænkning fra islam opstod til mongolerne invaderede i midten af 1200-tallet. Gennem en original og ofte overraskende læsning af kilder analyserer hun som den første historiker, hvordan muslimer i middelalderen så på spørgsmål, som i dag er afgørende for, hvordan vi vesterlændinge må forstå islam. Spørgsmål som: Hvad er forholdet mellem stat og Gud?
Islamisk politisk tænkning adskiller sig grundlæggende fra vestlig. Hvor stat og kirke i middelalderens kristne Europa stredes over politisk magt, moral og religiøs sandhed, var magten i middelalderens muslimske samfund indstiftet af Gud. Menighed og stat var et og det samme. I de muslimske samfund blev debatten om forholdet mellem religiøs autoritet og politisk magt derfor i stedet til en strid om, hvordan selve islams lederskab skulle forstås. Patricia Crone gør det i sin bog lettere for den moderne læser at forstå islamisk politisk tænkning ved at betragte den i datidens kontekst og ved at sammenligne med forholdene
i Europa. Derved giver hun læseren et solidt grundlag for at forstå begivenhederne i nutidens Mellemøsten.