Hvorfor er vi så enestående?

Hvorfor er vi så enestående?

Om reformationen og individet
Af
Eksistensen, 2016, Hæftet, 82 sider

Læs uddrag af bogen her

Det enestående individ er både verdenshistoriens største bedrag og den største sandhed, man kan hjælpe et andet menneske ind i.


 


⋆⋆⋆⋆⋆


en formidabel præstation


Kristeligt Dagblad

Denne bog findes både som trykt bog og som e-bog. 

50,00 kr.

* Påkrævede felter

50,00 kr.

Beskrivelse

”Bare vær dig selv” siger de venligt til jobsamtalen. Men hvad nu, hvis jeg slet ikke er mig selv? Hvad nu, hvis jeg ikke lever op til tidens krav om at være unik, autentisk og enestående? Hvordan skal jeg så få et job, en kæreste eller finde en mening med livet?

For 500 år siden forsvarede Luther sig med ordene ”Jeg står her og kan ikke andet”. I dag er det ikke blot individets pligt at stå ene – det skal også være enestående. Det er selvrealiseringens evangelium, hvor kaldet til at arbejde for Guds ære er afløst af kaldet til at realisere sig selv.

Mens renæssancehumanismen har givet os sandheden om det stærke individ og det sunde kerneselv, er det arven fra Luther til Kierkegaard og Freud, der har insisteret på, at nok er enhver sig selv nærmest, men eksistentielt set er vi os selv fjernest. Mennesket er en gåde for sig selv. Selvet er ikke en kerne men en splittelse. Og det er i denne splittelse, at vi alle er individer.

 

Læs Christian Hjortkjærs bidrag til serien om reformationen og dens virkningshistorie fra Eksistensen, og bliv klogere på, hvorfor det enestående individ både er verdenshistoriens største bedrag og den største sandhed, man kan hjælpe et andet menneske ind i.

2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.

Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.

Bind nr. 1 i Reformationsserien

Eksistensen,
Yderligere information ISBN: 9788741000046, 1 udgave, 1 oplag, Hæftet, Eksistensen, 2016

Omtale

 

⋆⋆⋆⋆⋆

 

Christian Hjortkjær leverer formidabel præstation med sin lille Luther-bog … man kommer vidt omkring i denne lille bog, der kræver meget af sin læser, men som giver mangefold igen

 

Kristian Østergaard, Kristeligt Dagblad


Med Kierkegaard ved hånden efterprøver Hjortkjær sin syntese på tidens buzz-begreber som selvrealisering, autencitet og ikke mindst kravet om at være enestående. Det er underholdende, lærerigt og letlæst. Ja, det er blændende godt gjort.

Asker Hedegaard Boye, Weekendavisen

 

en let forståelig introduktion, dels til renæssancetænkeres ”opdagelse” af individet, dels til ældre filosoffers tanker om dette tema

 

Bibliotekernes anmeldelse (lektørudtalelse)


Vi bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.