Ikke noget at tale om

290,00 kr
Ikke noget at tale om – Danske jøders krigsoplevelser 1943-1945
Dansk Jødisk Museum, 2010, 275 sider
ISBN 9788791577031
De danske jøders flugt til Sverige i oktober 1943 er en enestående verdenshistorisk begivenhed, hvordan tingene end vendes og drejes under indtryk af skiftende historiesyn. 95 pct. kom til Sverige og 99 pct. overlevede Holocaust. De tal taler for sig selv.
Emneord
Jødedommen

Men det har til dato også været et overset paradoks, at de danske jøder forsvinder ud af den store fortælling om Besættelsen og historiebøgerne fra det øjeblik, de enten kom i sikker havn i Sverige eller endte i kz-lejren Theresienstadt. Det har betydet, at vilkårene i eksil eller virkningerne af kz-livet (og døden) på det nærmeste er uudforskede.

Det forhold gør Sofie Lene Bak grundigt noget ved med sin bog. Den er det første afkast af Dansk Jødisk Museums forsknings- og dokumentationsprojekt om de danske jøders krigsoplevelser.