Ikke noget at være bange for

Et centralt tema er spørgsmålet om Guds mulige væren eller ikke-væren. Barnes tror ikke på Gud, men savner ham. Engang var hans ateisme på linje med Richard Dawkins og andre overbeviste gudløse, men nu – som 62-årig – vedstår han en usikkerhed, en tiltagende ambivalens og en klarere bevidsthed om sin uvished.
Julian Barnes reflekterer over at en af de stærkeste motivationer og tilskyndelser til religion er vores viden om – og dermed forbundne frygt for – døden. Og at det store skel i livet er forskellen mellem dem der frygter afslutningen og dem der ikke gør. Han undersøger berømte sidste ord og nekrologers betydning. Barnes slutter sin vidende, velskrevne og meget vittige bog med sine overvejelser over nekrologer og deres betydning.

---

Omtale
»Den engelske forfatter Julian Barnes er ægte anfægtet og har skrevet en begavet og ærlig bog om at længes efer religiøs mening med tilværelsen. Sjældent har den første sætning i en bog været så præcis og retningsangivende for resten af bogen som i engelske Julian Barnes' Ikke noget at være bange for. Åbningssætningen lyder: Jeg tror ikke på Gud, men jeg savner ham. Barnes er en af Englands fineste forfattere. Han er en fremragende stilist, en storslået ironiker og en skalpelskarp udpensler af det moderne følelsesliv. Barnes er reflekterende, subtil, ironisk, men alt dette står ikke i modsætning til det ærlige, som det ellers ofte gør, og derfor er hans bog så overbevisende. Bogen er fantastisk god.« - Kristeligt Dagblad