Inddragende kirke - Et procesværktøj
Procesværktøjet er udviklet på baggrund af et litteraturstudie af fire rapporter, fire bøger og 39 artikler fra en række forskellige aviser, magasiner og hjemmesider. Vi har uddraget 30 vigtige erfaringer fra hele landet om det at være inddragende kirke. Desuden har vi fundet og beskrevet 30 konkrete idéer, som man kan lade sig inspirere af.
Procesværktøjet foreslår en proces, hvor disse erfaringer og idéer bruges til refleksion over egen praksis med det formål at omdanne erfaringer og idéer til styrket praksis. Procesværktøjet kan bringe præster, kirkefunktionærer og læge menighedsrådsmedlemmer sammen om at udvikle på, hvordan vi er inddragende kirke. Det kan også benyttes til egen inspiration og refleksion.