Jeg kender et land

115,00 kr
Jeg kender et land – Forbrugervejledning til 28 Grundtvigsalmer
Vartov, 2015, Hæftet, 136 sider
ISBN 978 87 8738 942 6

Grundtvigs salmer rummer en rigdom af indsigt i kristentro, men ofte er der gemt skatte, man ikke umiddelbart ser. 

BoD bog - forvent længere leveringstid - typisk 5-8 dage.

Jeg kender et land udlægger og kommenterer 28 Grundtvigsalmer. Når vi bruger salmebogen – i kirke, i skole, i hjem – gør vi dem til vore egne ord, men siger med dem mere, end vi selv kan formulere, og tit mere end vi i første omgang forstår rækkevidden af. Det gælder i særlig grad Grundvigs salmer. De bevæger sig mere i syner og billeder end i systemteologi, men rummer en rigdom af kristelig indsigt, som det lønner sig at grave frem. Niels Thomsen, tidligere frimenighedspræst i Ryslinge og forstander for Præstehøjskolen i Løgumkloster, vil i sine tolkninger kaste lys over syner og billeder og åbne for deres perspektiver og vise deres bibelske baggrund.

Bogen er en forbrugervejledning, skrevet til alle, der ønsker at få mere lys over de salmer, de bruger: Kristendomslærere, kirkekor, organister og præster, og først og fremmest til tænksomme kirkegængere. Meningen har ikke været at skrive om Grundtvig, men at tydeliggøre den indsigt i menneskeliv og kristendom, som er gemt i hans salmer.