Johannesevangeliets klarhed

Johannesevangeliets klarhed

En læsning for præster og andre nysgerrige
Af
Eksistensen, 2017, Hæftet, 234 sider

Læs uddrag af bogen her

Troels Engberg-Pedersen giver  en samlet læsning, der søger at give svar på de centrale spørgsmål for forståelsen af Johannesevangeliet.


Læs Martin Wemmelunds anbefaling af bogen

Denne bog findes både som trykt bog og som e-bog. 

249,00 kr.

* Påkrævede felter

249,00 kr.

Beskrivelse

Johannesevangeliet rummer en lang række udfordringer for læseren. Er der tale om én sammenhængende tekst? Eller er den overleverede, kanoniske tekst stykket sammen af forskellige tekstlag? Hvorfor gentager Johannes øjensynlig sig selv så meget, ikke mindst i de lange taler, han tilskriver Jesus? Har han et samlet koncept for hele sin beretning? Og er dette grundlæggende forskelligt fra dem, man finder i andre tidligt kristne skrifter (fx Markus og Paulus)? Hvordan forholder Johannes sig til jødedommen? Er Johannesevangeliet direkte anti-jødisk? Kort sagt: Hvordan kan man få styr på dette kolossalt indflydelsesrige, men også meget udfordrende skrift?

Troels Engberg-Pedersen har i sin tid som professor ved Københavns Universitets Afdeling for Bibelsk Eksegese undervist teologistuderende utallige gange i Johannesevangeliet. I de sidste ca. 10 år har hans forskning ikke mindst været fokuseret på dette evangelium. I denne bog fremlægger han en samlet læsning, der søger at give svar på de centrale spørgsmål for forståelsen. Med fokus på teksten selv viser han, at enhver tale om tekstens manglende sammenhæng, endeløse gentagelser og grundlæggende uklarhed er forfejlet. Johannesevangeliet har et helt klart koncept, der styrer den samlede beretning om Jesus og ligger i direkte forlængelse af, hvad man finder hos fx Markus og Paulus. Men det har en ganske særlig profil: at læseren skal forstå. Bogen henvender sig til præster, der igen og igen skal prædike over tekster fra Johannesevangeliet, og til teologistuderende, der senere vil komme til det. Men den henvender sig i lige så høj grad til alle andre, som uden særlige forudsætninger ønsker at læse og forstå denne grundlagstekst i vestlig kultur.

Eksistensen,
Yderligere information ISBN: 9788741000923, 1 udgave, 1 oplag, Hæftet, Eksistensen, 2017

Vi bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.