Præster arbejder ikke med tidligere tiders selvfølgelighed. Præster skal derfor levere begrundelse for sig selv. Det er en anstrengelse, som kan aflæses i de mange kirkelige tiltag, der ikke umiddelbart læses ud af ordinationsløftets og lovgivningens bestemmelser af præstearbejdet. For så vidt det er den enkelte præst, som på den måde skal legitimere sit arbejde, er det også en overanstrengelse.
Der er sikkert ikke nogen enkelt løsning på arbejdsmæssige vilkår, som skyldes en stadigt vigende forståelse for kirken. Men det kunne måske tjene til aflastning af den enkelte præst, hvis han og hun kunne betragte sit arbejde som en del af et kollegialt fællesskab, der tilsammen skulle løfte den opgave at stå for standens integritet og fortsatte tillid i befolkningen.

Uddrag af forordet