Leger engle med balloner?
Den rigt illustrerede folder i indbydende farver giver en introduktion til minikonfirmandundervisningen. Folderen er skrevet så både minikonfirmanderne og deres forældre kan få et indtryk af, hvad de kan forvente sig af undervisningen.
Der er mulighed for enten at dele folderen ud som invitation i skolen eller minikonfirmanderne kan få den med hjem den første undervisningsgang, som information til deres forældre.
Hvis du ønsker at supplere folderen med praktiske oplysninger, kan du gratis downloade en skabelon fra forlagets hjemmeside. Her kan let og enkelt tilføjes de ønskede oplysninger på et separat ark, der matcher folderen.