Om indsendelse af manuskript

Eksistensen er et nicheforlag.

Vi udgiver bøger inden for områderne: tro, eksistens, kristendom, etik og filosofi. Vores udgivelser har udgangspunkt i eller henter inspiration fra kristendommen. Vi udgiver akademisk-teologisk litteratur til universitetet og til faglig fordybelse samt religionspædagogiske bøger til kirker og lægfolk. Det hænder også, at vi udgiver indsigtsfulde bønnebøger og børnebøger med særlige eksistentielle temaer.

Har du et manuskript, der passer til profilen, eller har du en idé til et manuskript, er du velkommen til at kontakte os. Vi beder dig kontakte os elektronisk via mailen: eksistensen@eksistensen.dk

Manuskripter indsendt via almindelig post vil kun blive sendt retur, hvis der udtrykkeligt anmodes om det i følgebrevet, og hvis der medsendes kuvert/pakke samt porto/pakkeseddel til formålet.

Medsend en synopsis med oplysninger om manuskriptet samt relevante oplysninger om dig selv: navn, adresse, mail og telefonnummer samt evt. beskæftigelse og tidligere udgivelser. Du modtager en kvittering, når vi har modtaget dit materiale.

Vi modtager rigtig mange manuskripter og gør opmærksom på, at det som udgangspunkt vil tage ca. en måned, før vi har behandlet din henvendelse. <br>Endvidere kan vi desværre ikke love en begrundelse for eventuelt afslag.