Mellemværende

Tilbudspris 25,00 kr. Normalpris 185,00 kr.
Mellemværende – Roman
Eksistensen, 2019, Hæftet, 142 sider
ISBN 9788741006208

Mellemværende er en kortroman om længsel, forelskelse, tab, samhørighed, glæde, usikkerhed, kærlighed, brud, tvivl, ensomhed og sorg. Om at være i verden og leve det liv, vi har fået.

Den tøvende, følsomme og usikre præst Lauge bor i sin præstegård med en kone, der kun har hån og utålmodighed tilovers for ham, og 3 børn, der nok tåler ham, men ikke rigtig regner med ham længere. Vi følger Lauges udfordringer i familien, i sognet, i kærligheden, i ensomheden. Og vi følger en række skæbner, der udspiller sig omkring Lauge. Tilværelsen blev ikke helt, hvad han kunne have drømt om.

Der er altid noget udestående i de menneskelige relationer. Vi lever med hinanden, af hinanden, for hinanden og på tværs af hinanden. Vi elsker og svigter, vi holder om og holder ud, vi smerter og overrasker, vi nyder og dræner. Vi vikler os ind og ud af hinandens liv. Mellemværende handler om det almindelige liv, som det leves i de fleste familier. Uden heltemodige indsatser, stormfulde højder eller tragiske skæbner. Med den lille sorg og den stille glæde. Med uindfriede længsler og forbudte følelser. Og trods fremmedgjorthed mærker vi i glimt mening og skønhed midt i mismod og hverdag.