Minikonfirmand

149,95 kr.
Minikonfirmand – Et kreativt kirke- og kirstendomsforløb
Klim, 2019, Hæftet,
ISBN 9788772042176

Minikonfirmand er tænkt som et hjælpemiddel til de voksne, der har kristendom på programmet, enten som undervisning af minikonfirmander eller som fagundervisning i skolens mindste klasser.

Emneord
BørnKonfirmander

Materialet er bygget op omkring seks forskellig undervisningsforløb, som hvert især er enkle og nemme at gå til: et basisforløb, et adventsforløb, et hellig tre konger-forløb, et påskeforløb, et pinseforløb og et høstforløb. Det giver underviseren mulighed for variation, så stoffet ikke bliver monotont.

Hvert afsnit udgør en fuldstændig opskrift på to lektioner, der er lige til at gå til.

Det er hensigten, at børnene skal opleve og udfolde sig aktivt i kirkens spændende univers. De skal gå på opdagelse på kirkegården, kravle op i kirketårnet, udforske kirkerummet. De skal selv fremstille kristne symboler i form af kors og engle. De skal synge nye og gamle sange og de skal selv skrive én. De skal udforme deres egne bønner, spille rollespil, deltage aktivt i en børnegudstjeneste og meget mere. De skal glemme at de lærer, mens de udfolder sig legende.