Oplysningens verden

Hvorfor var det Vesteuropa eller Nordvesteuropa, der efter middelalderen ekspanderede og blev globalt dominerende? Det er et ofte tilbagevendende spørgsmål i studiet af verdenshistorien.

Mens renæssancen gav startskuddet til den globale europæiske dominans, er det ofte oplysningstidens idéverden, der bruges som begrundelse for fastholdelsen og udbredelsen af den europæiske dominans. Mens nogle af de andre civilisationer måske også kunne tilskrives elementer af en renæssance, synes oplysningstidens verdsliggjorte verdensopfattelse kombineret med et globalt udsyn og en voksende respekt for empiriske observationer at have været et helt specielt europæisk fænomen.

Oplysningstiden "indrammes" af to bogudgivelser: John Lockes An Essay Concerning Human Understanding fra 1690 og Immanuel Kants Kritik der reinen Vernunft fra 1781.

Med Oplysningens Verden ønsker Aarhus Universitet at følge op på succesudgivelsen, Renæssancens Verden, ved igen at lade de mange medarbejdere, der har arbejdet med temaer fra oplysningstiden, bidrage til Aarhus Universitets formidling af noget af den omfattende viden, universitetet producerer.

Med bidrag af Johannes Adamsen, Jørn Erslev Andersen, Kirsti Andersen, Torben Arboe, Svend Bach, Michael Böss, Ulrik Baandrup, Niels Ehlers, Karlo Elmelund, Birgit Eriksson, Jens Evald, Hans Fink, Hans Carl Finsen, Hans Jørgen Frederiksen, Arne Gotfredsen, Ole Høiris, Helge Kragh, Annelis Kuhlmann, Erik Vive Larsen, Svend Erik Larsen, Thomas Ledet, Erik Kloppenborg Madsen, Peter Mortensen, Niels Kayser Nielsen, Niels Nørskov-Lauritsen, Finn Olesen, Martin Paldam, Christian Brahe Pedersen, Kurt Møller Pedersen, Philippe Provencal, Anders Moe Rasmussen, Carsten Porskrog Rasmussen, Hans-Jørgen Schanz, Sten Schaumburg-Müller, Michael Skovmand, Ole Sonne, Helmer Søgaard, Kirsten Søholm, Flemming Brandt Sørensen, Viggo Sørensen og Ole Thomsen