Et møde mellem to kirkehistoriske personligheder


Af Bodil og Lars Busk Sørensen  

Et tankeeksperiment udenfor tid, sted, rum og sprog

På bænken er et tankeeksperiment. Forfatterne Bodil og Lars Busk Sørensen har sat to af middelalderens farverige skikkelser stævne på en bænk et ukendt sted i nutiden, Frans af Assisi (1181-1226) og Birgitta af Vadstena (1303-1371). Læseren er med på bænken fra solopgang til solnedgang og bliver vidne til en dyb samtale om livets eksistentielle spørgsmål, der er lige så relevante i dag som dengang, de to helgener havde deres gang på jorden. Spørgsmål om ydmyghed, pengenes betydning, sorg, skyld, tilgivelse og begær drøftes og diskuteres af de to, der ikke altid er lige enige.  

Det er således eventyrets tid. Det er fortid. Det er nutid. For når livets store og væsentlige spørgsmål skal debatteres, så ophæves tid og sted, rum og sprog. De har glædet sig til at møde hinanden. Til at udfordre hinanden. Til at berige hinanden. Og de lukker os ind i dette møde.

Undervejs i denne særlige fortælling støder læseren på en række digte eller nutidige refleksioner over Frans og Birgittas samtale: Se dine behov i hyldemeter / så langt øjet rækker, / farvestrålende og lækkert emballeret, / både de åbenbare behov / og de hemmelige, / og dem dine gener har opbevaret / fra fjerne oldemødres og -fædres / fattige barndom.

Bodil Busk Sørensen (f. 1934) har udgivet en række undervisningsbøger, bl.a. Bibelen i ord og billeder.

Hun har senest udgivet den historiske roman Birgitta.

Lars Busk Sørensen (f. 1930) har siden 1959 udgivet en række digt- og salmesamlinger. Han er repræsenteret i Den Danske Salmebog, Højskolesangbogen og en række andre sangbøger.

For kontaktoplysninger til forfatteren, billeder m.v. skriv til maria@eksistensen.dk       

Fakta om bogen

Sider:                 154

Pris:                    kr. 168,-

ISBN:                  978 87 410 0427 3
Udkommer:    9. marts 2018
Forlag:               Eksistensen