Sagt om sorg
Sagt om sorg er en bog med udtalelser fra mennesker i sorg, der åbent fortæller om tabet af en elsket – et barn, en forælder, en livsledsager – og om hvordan de oplever omgivelsernes reaktioner.
Mange af de, der fortæller, beskriver at de mærker et pres for at ’komme over’ sorgen, komme videre. Men ofte er det netop det, man ikke kan eller ikke vil. Bogen rummer dog netop mange forskellige erfaringer af sorg og viser, at hver enkelt af os møder sorgen forskelligt.
Jeg ville ønske, at jeg i mine 20’ere havde haft sørgebind på armen, så folk kunne se, at en af grundene til, at jeg var så voldsom og mærkelig, var, at jeg var i sorg. Så havde folk måske forstået mig bedre. (skuespiller Pernille Højmark)
Louise Winther (psykoterapeut og erhvervspsykolog) har igennem de seneste år beskæftiget sig med sorg som professionel. Men arbejdet med at indsamle citater begyndte i det private, da hun selv mistede sin far og oplevede et ønske om at høre andres erfaringer og spejle sine egne heri.
Omtale
Der er poetiske, rørende, sorgfulde, ligefremme, vrede, og først og fremmest meget personlige udtalelser om sorg i denne lille bog, som den sorgfulde kan spejle sin egen sorg i (...) En lille fin citatbog, som ærer kærligheden.
Bibliotekernes anmeldelse (Lektørudtalelse)
"Sorg gør ensom – i hvert fald for en del af os. Men mennesker er forskellige, og nogle bryder sig ikke om at tale om deres sorg og høre om andres. Personligt oplever jeg det som helende at kunne genkende sig selv i andres sorg. Og ofte er det mest personlige jo det mest universelle.”
(fra interview med Louise Winther i Kristeligt Dagblad)
"... Bogen er med til at brede sorgerfaringer ud (...) således at sorgen i bedste forstand 'demokratiseres' eller med et smukt udtryk fra afsnittet om Ditte Gieses tab af sin mor til kræften: Sorgen fremstår nu med sine '50.000 nuancer af grå'.
(Michael Rønne Rasmussen, Præsteforeningens Blad)
Vi møder sorg forskelligt, det viser bogens mange citater fra kendte såvel som ukendte. Når et menneske, som har mistet, hører bemærkninger som ”Nu skal du vel også se at komme videre i livet”, får personen det dårligst tænkelige råd. For sorg mildnes, men savnet ophører aldrig. Den bliver et livsvilkår, og erindringen om den døde vender man tilbage til, samtidig med at livet leves, som det bedst kan. Umiddelbart tænkte jeg: Hvad skal man med en hel bog med andre menneskers oplevelser og bemærkninger om sorg? Men bogen bekræfter, at mange har oplevet sorg og gjort sig tanker om den følelse, tanker, som i større eller mindre grad kan røre og ramme læseren.
(Sygeplejersken)