Samtale med Gud

Tilbudspris 5,00 kr Normalpris 15,00 kr
Samtale med Gud – Tro i mødet
Eksistensen, 2010, Klammehæftet, 8 sider

Et stigende antal mennesker medbringer en trosbagage, de har hentet uden for kristendommen, når de i dag søger kontakt med folkekirken. - En del af materialet Tro i mødet.

Tro i mødet er et nyt dåbsoplæringsmateriale udviklet af Stiftssamarbejdet ”Folkekirke og Religionsmøde” i samarbejde med Teologisk Pædagogisk Center. Det udgives på Unitas Forlag. Materialet sætter fokus på, at et religiøst mangfoldigt samfund stiller dåbsoplæring og indføring i kristentro over for en række nye praktiske, pædagogiske og teologiske udfordringer.
Materialet er især udviklet til folkekirkens møde med mennesker med trosbagage fra islam og med mennesker med nyåndelig/østlig inspireret trosbagage.
Kåre Schelde Christensen, generalsekretær for Folkekirke og Religionsmøde, Mogens S. Mogensen, PhD i interkulturelle studier; Jette Dahl, freelancepræst og åndelig vejleder har sammen med en skrivegruppe af seks præster stået bag udviklingen af det nye dåbsoplæringsmateriale.

Materialet består af:

• En vejlederbog på 178 sider, som giver præsten/samtalepartneren et teoretisk og konkret redskab til dåbsoplæringssamtaler/-forløb i en religiøs mangfoldig kontekst. Overordnet falder bogen i to dele – en teoretisk del og en praktisk vejledning i brug af materialets deltagerhæfter.

• Deltagerhæfter: Til hvert af de to emner - nyåndelighed/østlig religiøsitet og islam – er der udarbejdet ni deltagerhæfter på otte sider. Hvert hæfte formidler i tekst og billeder centrale dele af den kristne tros kilder, lære, liv og praksis som oplæg til læsning og samtale.
Hæfterne kan købes samlet i hver sin mappe eller hver for sig.