Sange ved himlens port - Bob Dylans bibelske inspirationskilder
I denne bog gennemgås Dylans studiealbum et for et, og det bliver tydeligt, at de bibelske inspirationskilder er blandt Dylans vigtigste, lige fra Blowing' In The Wind til i dag. Det er først og fremmest i Bibelens dunkle dyb, han henter sine digteriske billeder.
Bob Dylan kendes først og fremmest som musiker, og derfor tenderer hans store litterære kvaliteter at drukne i folkrock, protestsang og mundharpe. Bob Dylans tekstunivers er delikat, genialt, originalt og billedrigt, og i 2016 vandt han Nobelprisen i litteratur
Der er indsigt og udblik at hente for fans og feinschmeckere, men nybegyndere kan også være med, for hele Dylans univers bliver præsenteret.
Jakob Brønnum skriver både som den spændende teolog han er, men også som mangeårig lytter af den legendariske sanger.
Omtale
★★★★★
Et seriøst og ganske respektindgydende værk, Brønnum har begået.
Gaffa
Fra først til sidst rummer "Sange ved Himlens port" tekstanalyser, som man kan fortabe sig i og blive klogere af at læse. Ikke blot klogere på Dylan, men på selve spændingsfeltet mellem kristendom og kultur i de sidste 50 år. Og måden, man får fortalt historien om Dylans tekster på, er yderst veloplagt. Det skrider fremad, man kommer dybere og dybere ind i tekstuniverset.
Jørgen Bo Christensen, Præsteforeningens Blad
Det er et omfattende og imponerende arbejde og i øvrigt meget fascinerende, fordi det bliver tydeligt for læseren, at Dylans væsentligste inspirationskilde er Bibelen.
Josua Christensen, Udfordringen
Fine analyser og inspirerende læsning som øger nysgerrigheden for Bob Dylan. Ultimativ analyse af Bob Dylans tekstunivers set i forhold til Bibelen.
Lektørudtalelse
Det er et imponerende undersøgelsesarbejde, forfatteren har sat sig for.
Jesper Hougaard Larsen, Fyens Stift
Det allerbedste ved bogen er måske at den kan få folk til at lytte, opdage og genopdage Bob Dylans sange.
Kirken i Østjylland, CS Nielsen