Skabelse og tilintetgørelse

299,95 kr
Skabelse og tilintetgørelse – Religionsfilosofiske betragtninger
Gyldendal, 2008, 371 sider
ISBN 9788702053951

3. udgave af K.E. Løgstrups religionsfilosofi, som udkom første gang i 1978 som 4. del af hans aldrig færdiggjorte Metafysik. Efter en redegørelse for Augustins, Husserls, Jørgen Jørgensens og Heideggers analyser af tid hævdes det, at tid kender vi kun til i en opstand mod den tilintetgørelse, som tiden har sit udspring i.

3. udgave af K.E. Løgstrups religionsfilosofi, som udkom første gang i 1978 som 4. del af hans aldrig færdiggjorte Metafysik.

Efter en redegørelse for Augustins, Husserls, Jørgen Jørgensens og Heideggers analyser af tid hævdes det, at tid kender vi kun til i en opstand mod den tilintetgørelse, som tiden har sit udspring i.

Jødedom og kristendom kobler skabelse og tilintetgørelse sammen, til forskel fra græsk filosofi, hvor tanken om tilintetgørelse ingen rolle spiller.

Forholdet mellem tid og rum gøres til genstand for en række overvejelser. Videnskabernes svimlende rumudvidelse, makrokosmos og mikrokosmos, befordrer irreligiøsiteten, og det illustreres med det udslag, som rumudvidelsen giver sig i maleriets udvikling fra det 19. til det 20. århundrede.

De til den religiøse totaltydning svarende totalillusioner analyseres. Forholdet mellem videnskab og metafysik undersøges. Da vi ikke har noget religiøst sprog uden symboler søges forskellene mellem symbol, allegori og metafor bestemt. Den religiøse tydning sættes i forbindelse med det siden midten af det 19. århundrede skærpede krav om efterprøvning.

Bogen slutter med en redegørelse for forholdet mellem tanken om skabelse og forkyndelsen af gudsriget i kristendommen. Af de diskussionspartnere, som forfatteren har valgt og ind imellem tager stilling til, er de vigtigste Lars Gyllensten, Max Beckmann, Per Højholt, Thorkild Bjørnvig, Karl R. Popper og Herbert Braun.

- Løgstrups resumé ved bogens udgivelse i 1978.

Om K. E. Løgstrup:
Knud Ejler Løgstrup, 1905-1981, var teolog og præst og i en menneskealder professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet. Også uden for teologiske og kirkelige kredse øvede han stor indflydelse.
Han tog stilling til sin samtids store samfundsproblemer, fra den danske regerings forhandlingspolitik 1940-43 over for den tyske besættelsesmagt til den globale miljøpolitik. Blandt emnerne i hans forfatterskab var litteratur og kunst; det førte 1961 til medlemskab af Det Danske Akademi.