Beskrivelse
Hvordan skal et moderne menneske forstå jomfrufødsler, helvede, evigheden og undere? Har folkekirken et image-problem? Og hvorfor er den gamle bygning stadig rammen om danskernes mærkedage?
I en ærlig og munter samtale udfordrer journalisten og folkekirkepræsten hinanden. Det sker ud fra deres respektive antagelser om, at journalister stiller dumme spørgsmål, og at præster er forstenede i deres tro på en to tusind år gammel fortælling om en mand, der kunne gå på vandet.
Små præstelige foredrag krydret med litterære citater og journalistiske underfundigheder.
- Kristeligt Dagblad
Yderligere information | ISBN: 9788741006697, 1 udgave, 1 oplag, Hæftet, Eksistensen, 2019 |
---|