Standardprædikenen

Pablo Llambías har læst prædikener på Pastoralseminariets Efteruddannelse i en årrække, og bogen er blevet til på baggrund af dette arbejde. Som rektor på Forfatterskolen har Pablo Llambías i øvrigt undervist i skrivekunst siden 2000.

”Dét, som jeg plejer at indlede med, er, at der ikke findes nogen standardprædiken, men at der alligevel er en form for prædiken, som de fleste prædikener tilsyneladende forholder sig til og refererer til, selvom de har lavet formen om til ukendelighed.” (citat fra bogen)

Omtale

Llambías kender de typiske måder, en prædiken kan køre af sporet på, og hans råd til, hvad man skal gøre, er gode og håndtérlige uden at blive instrumentelle.
(Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad)

For mig er prædikenen ikke en formssag. Det er en tale direkte fra ét menneske til et andet. Jeg føler, at præsten hver søndag skal genopfinde sig selv som præst, sin begrundelse for at stå der, årsagen til sin væren mellem andre mennesker. Når disse spørgsmål besvares, har man en god prædiken. Eller måske bare, når de stilles (...) Målet er at sige og skrive noget, der er klogere end én selv. Problemet er, for mig at se, ikke formelt. Det handler ikke om at skrue et eller andet skidegodt sammen.
(fra interview med forfatteren i Weekendavisen)