Til Guds ære

Tilbudspris 89,95 kr Normalpris 189,00 kr
Til Guds ære – - Calvins liv og virke
Eksistensen, 2014, Hæftet, 132 sider
Jean Calvin (1509-1564) blev født i Noyon i Frankrig. Religionsforfølgelse tvang ham på flugt, og han endte i Genève i Schweiz, hvor han med en kort afbrydelse blev til sin død. Hans opgave var at opbygge en reformatorisk kirke, og dette lykkedes ham på enestående vis.

I sine senere år blev han rådgiver for protestantiske kirker fra Polen til Skotland. Han hjalp religionsflygtninge, skrev utallige trøstende breve, prædikede, holdt forelæsninger og skrev kommentarer til næsten hver eneste bog i Bibelen.

I bogen her fremstilles Calvin og hans livsværk for danske læsere. Bogen går ind på Calvins gode forhold til Luther og Melanchthon og hans vanskeligheder med Luthers efterfølgere, som, til Calvins store sorg, fik reformationen til at ende i en spaltning af de to kirker. Bogen beskriver Calvins liv, hans teologi og den kirke, han opbyggede, og den beskriver, hvad der er typisk for reformert menighedsliv.


Omtale

Til Guds ære er en udmærket og længe savnet introduktion på dansk til Calvin og den reformerte kirke.
Kristian Østergaard, Kristeligt Dagblad

En veldisponeret og alment tilgængelig indføring i den franske reformator Jean Calvins liv og lære og i hans placering i kirkehistorien.
Søren Brunbech, lektør

Alene dette, at der ikke er skrevet en sådan oplysende bog om Calvin og den reformerte del af den protestantiske bevægelse før på dansk, vil gøre den eftertragtet af teologistuderende og almindeligt interesserede i den reformerte kirkes historie og teologi.
Merete Nielsen, Præsteforeningens Blad