Troens almanak 2022
Troens almanak er til gavn og glæde for den kirke- og kunstinteresserede læser, der gerne vil føre dagbog eller mindes om højtider og mærkedage. Forfatter, teolog og kunsthistoriker Lisbeth Smedegaard Andersen kuraterer bogens indhold.
Hver måned indledes af et opslag med præsentationstekst og et kunstværk. Hver uge har ligeledes et opslag med plads til egne noter for hver ugedag. Ugens tekst består af et vers eller uddrag om årstiden og kirkeåret og den særlige refleksion og eftertanke, dette vækker.