Anno Gratiae

349,95 kr.
Anno Gratiae – Bønner og regleksioner 2 tekstrække
Credo, 2013, Hæftet, 448 sider
ISBN 9788772423579

Anno Gratiae er en andagtsbog til et år. Men den er mere end det. Den er også en træningsbog, som vil hjælpe os til at leve med kirkeåret. Anno Gratiae er latin og betyder »Nådens år«. At være kristen er at tilhøre Gud.

Emneord
TroRefleksion

At leve det kristne liv er at give livet tilbage til Gud time for time, dag for dag, år for år. Dette sker, når vi tilegner os Guds ord og lader det fylde os mere og mere. Kirkeåret er nærmest designet til at fylde os med Guds ord i hele dets fylde. Derfor kan kirkeåret hjælpe os til at leve det kristne liv og være kristne.

 Anno Gratiae rummer refleksioner til hver dag i kirkeåret skrevet over kirkeårets tekster til 2. tekstrække.

 Robert Bladt anbefaler følgende skabelon for andagten:
 •- Bed om, at Gud vil tale gennem sit ord
 •- Læs dagens tekstafsnit
 •- Overvej eller drøft betydningen
 •- Læs refleksionen
 •- Bed en fri bøn, og slut eventuelt af med bønnen fra Den Danske Salmebog, som passer til dagen

»Efter at jeg havde skrevet »Anno Domini – Daglige refleksioner over kirkeårets tekster«, som følger læsningerne til folkekirkens første tekstrække, er jeg flere gange blevet spurgt, om jeg ville skrive en tilsvarende bog til folkekirkens anden tekstrække. Tanken er nærliggende, men jeg måtte også forholde mig til, at de to tekstrækker trods alt er temmelig forskellige. Første tekstrække har rødder helt tilbage i oldkirken og blev brugt som den eneste tekstrække frem til 1895, hvor folkekirken tog anden tekstrække i brug.«