Bjergtaget

Illusion og forførelse fra Søren Kierkegaard til Karen Blixen
Af
Wunderbuch, 2019, Indbundet, 304 sider

Illusion og forførelse er et begrebspar, der følges ad gennem litteraturens historie, fra middelalderens folkeviser til vore dages romaner.

300,00 kr.
ELLER

Emneord

Beskrivelse

Forførelse er ofte erotisk, men kan også dreje sig om andet, for  eksempel magt, penge eller indsigt. Man kan bare tænke på beretningen i Første Mosebog om slangen, der forfører Eva til at spise af frugten fra kundskabens træ. Forføreren er den, der kan skaffe sig herredømme over andre  menneskers bevidsthed og få dem til at gøre, hvad han eller hun vil,  mens de tror, at det er i deres egen interesse. Derfor er der også illusioner på spil, hvor der sker forførelse. Men ikke altid omvendt. Litteraturen er et godt sted at søge, hvis man vil blive klogere på de kræfter, der binder eller frigør den menneskelige bevidsthed.

Bjergtaget er skrevet af kærlighed til litteraturen og i respekt for de indsigter, den rummer om menneskelivet. Den har ingen teoretiske ambitioner, men sigter til gengæld højt, når det drejer sig om at forstå.

I bogen læses følgende værker: Søren Kierkegaard: Forførerens Dagbog og Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. M.A. Goldschmidts noveller. Henrik Pontoppidan: Mimoser og Det forjættede Land. Henrik Ibsen: Bygmester Solness. Selma Lagerlöf: Herr Arnes penningar og Karen Blixen: Drømmerne og Ehrengard.

Om forfatteren
Johnny Kondrup (født 1955) er dr.phil. og professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet.

Yderligere information ISBN: 9788793557192, 1 udgave, 1 oplag, Indbundet, Wunderbuch, 2019

Vi bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.