Da påsken kom til Danmark
Få historien bag tøndeslagning, gækkebreve og chokoladeæg
Jesu død og opstandelse skete under den jødiske påskefest, som egentlig intet har med hans lidelseshistorie at gøre. Påske er efterfølgende blevet den væsentligste højtid for alle kristne.
Men hvad har så gækkebreve, påskeharer og chokoladeæg egentlig med påske at gøre?
Ph.d. og historiker Torben Svendrup fortæller på sin karakteristiske og smittende måde om, hvordan vor tids påske har rod i farvestrålende og forskelligartede middelalderskikke fra både den kirkelige og den verdslige livsverden. Fastelavn er oprindelig en stor, larmende folkefest for voksne fra norrøn tid. Efter kristendommens indførelse begyndte man denne aften før fastetiden at spise mad og drikke i overflod og dyrke grænseoverskridende adfærd: Fx har skikken med at slå katten af tønden rod i forestillingen om, at man kunne beskytte sig mod pestudbrud i det kommende år.
Forfatteren viser gennem overraskende fund i kilder og arkiver, hvordan traditioner, skik og brug er under evig forandring, samtidig med at vi netop hylder fornemmelsen af at kunne samles om noget årligt tilbagevendende. Jesu lidelseshistorie, påskeliljer og påskefrokost: Da påsken kom til Danmark har det hele med, også alt det, der ikke har med påske at gøre, men som minder os om, at foråret er på vej med lys, farver og dufte.
TORBEN SVENDRUP, født 1953, er ph.d.i middelalderhistorie og har skrevet en lang række bøger og artikler om middelalderen, herunder ”Når ræven vogter gæs” (2017), som var nomineret til Årets Historiske Bog. Senest er udkommet ”Kongelige mord i middelalderen” (2022), ”Da julen kom til Danmark” (2022) og ”Magtfulde dronningeri middelalderen” (2023).