Alt er kommet til at dreje sig om det gode, det indre og om danskhed ikke mindst, mens det sanselige og det kropslige er blevet skubbet i baggrunden.
Denne bogs essays handler om kristendom. Men på en helt andet måde. "Kult og kannibalisme" undersøger det kristne måltidsritual i lyset af kannibalisme blandt sydamerikanske indianere. "Jesus er en frisure" hvirvler op i historiske forestillinger om Jesus' hår og skæg. "Den hellige forhud" dykker ned i kulten for Jesus' hellige forhud. "Sektlederen Jesus" identificerer den kristne bibels hovedperson i relation til andre healere, guruer og profeter. "Kroppen og det kosmiske drama" ser nærmere på kristne forestillinger om menneskets krop og fordøjelsessystem som en arena for synd og frelse.