Fristelsen

169,95 kr.
Forlaget Læselyst, 2022, Indbundet, 122 sider
ISBN 9788797298039

Fristelsen i ørkenen er en af de mest kendte bibeltekster. Det er scenen, hvor Satan - gennem et dybdepsykologisk forhør med alvorligt eksistentielle overtoner - forsøger at få Jesus til at opgive sit forehavende som verdens frelser og tilbede ham i stedet.

I bogen Fristelsen går Jakob Brønnum i dybden med tekstens 11 korte bibelvers og viser, hvordan Fristelsen i ørkenen har påvirket vores livsforståelse på flere områder. Bogen fastholder tekstens drama, der dybest set handler om verdensherredømmet, og den analyserer Satan som en superskurk - ikke mindst gennem udblik til moderne og klassisk billedkunst, litteratur, film og musik.

 

OM FORFATTEREN

Jakob Brønnum (f. 1959) er uddannet teolog fra Aarhus Universitet og har været redaktør af Præsteforeningens Blad siden 1997. Han er lyriker, roman- og novelleforfatter, ligesom han har skrevet fagbøger og essays om musik, teologi og litteratur. Brønnum har skrevet en lang række bøger, der breder sig over mange genrer. Han har modtaget støtte fra Statens Kunstfond, og hans bøger er oversat til flere sprog. Siden 2023 har han også udgivet på engelsk. Han er en hyppigt anvendt foredragsholder og en flittig blogger.