Gilgamesh - E-bog

119,95 kr.
Gilgamesh - E-bog – Verdens ældste historie om venskab
Eksistensen, 2024, E-bog, ePub, 142 sider
ISBN 9788741011127

Gilgamesh er en fantastisk historie om venskab, skrevet for over 3000 år siden. Denne gendigtning er lavet, så den egner sig til større børn og til oplæsning.

Links

Gilgamesh er en af de ældste historier i verden, og måske er det også verdens bedste historie. Den handler om to venner. En af dem er en konge med et uroligt hjerte, og den anden lever i naturen sammen med de vilde dyr. Da de møder hinanden, slås de, men inden længe bliver de bedste venner, og sammen tager de ud på eventyr. 

Historien fører os ud til fjerne egne og ned i verdensdybet, og undervejs møder vi uhyret Humbaba, skorpionfolk og stenmænd.

Gilgamesh er en sagnkonge i sumerisk mytologi, og helte-eposset om ham hører til blandt verdenslitteraturens perler. 

Signe Danielsen (f. 1982) er cand.theol. og sognepræst i Sankt Markus Kirke på Frederiksberg.

Fady Mansour blev født i Beirut i 1987 for foden af Cedertræsskoven, på den anden side af den frugtbare halvmåne, hvor historien om Gilgamesh finder sted.


Omtale

”Det er en pragtfuld oplevelse at læse denne bog. Bogens forside, fortællingens utrolige alder, illustrationernes autenticitet og spørgsmålene undervejs går sammen op i en højere enhed. Det fungerer virkelig godt med de interagerende spørgsmål til læserene, som lader læserne bruge fantasien og udfordrer dem til at tage stilling ti de dilemmaer, som hovedpersonerne gennemgår.”

DBC