Guddommelig uorden - E-bog
Bogen undersøger, hvordan det kristne budskab tidligt blev farvet af omgivelsernes offersprogbrug og siden af middelalderlige, feudale tænkemåder.
★★★★
Værges bog er berigende læsning
Kristeligt Dagblad
det er ingenlunde en bog blot for fagfolk
Weekendavisen
E-bog - PDF-version
»Jesus har betalt for vore synder«, siges det. Men hvorfor skal Gud have betaling, og svarer en sådan juridisk-kommerciel tænkemåde til det, som kommer til udtryk i Jesu forkyndelse? Skal Gud overhovedet have betaling? Hvor kommer den idé fra?
Bogen undersøger, hvordan det kristne budskab tidligt blev farvet af omgivelsernes offersprogbrug og siden af middelalderlige, feudale tænkemåder.
Kirken fik derved et begrebssprog, der skulle få styr på vilkårene for at blive frelst eller gå fortabt og holde orden i regnskabet med Gud – mens Jesu forkyndelse snarere peger på, at menneskelige retfærdighedsbegreber ikke gælder i forhold til Guds kærlighed: De sidste skal blive de første, de små er størst, og til den store bryllupsfest, et billede på foreningen i Guds rige, indbydes både onde og gode. Guddommelig uorden!
Omtale
Hvor en så nybrydende fagbog på dette unægtelig omfattende felt ville forventes at melde sig som en skypumpe, der kunne slå luften ud af selv trænede læsere, kommer Værges snarere som en krydret brise, man snuser i sig med velbehag – men ikke mindre effektfuld.
Jens Bærentzen, Weekendavisen
Værge slår på forfriskende vis fast, at Guds kærlighed er så ”vanvittig”, at den ”helt undlader at sætte begrænsninger for, hvem den omfatter”
Johannes Aakjær Steenbuch, Fønix