Hjemmerørt - E-bog

135,00 kr
Hjemmerørt - E-bog – Om at bebo sit liv
Eksistensen, 2019, E-bog, ePub, 150 sider
ISBN 9788741005942

Man kan købe en bolig, men ikke et hjem. Forfatteren giver en personlig og erfaringsnær analyse af hvad der gør et hjem til et hjem.

Links

Medierne flyder over af programmer om hjemmet.

Vi elsker at se boliger.

Med mennesker. Uden

mennesker. Boliger, der

bygges om på 3 dage.

Folk der ikke har råd til deres bolig. Og folk der kan købe præcis den bolig, de har lyst til. Litteraturen og eventyret har også hjemmet som omdrejningspunkt. I disse år trives hjemstavnsromanen,

vi og digterne er optaget af, hvad vi er rundet af, og hvad hjem betyder for det at være menneske.

Man kan være fuld af hjemve i sin egen stue, og man kan føle sig hjemme i forbifarten på den anden side af jorden.

Hvor kommer hjemhedsfølelsen fra? Hvad skal der til for at føle sig hjemme? Hanne Jul Jakobsen er gået på opdagelse i forestillingerne om hjem, erfaringerne af hjem og længslen efter at høre hjemme et sted. Bogen

er hjemmerørt som en god mayo, og i sin søgen henter hun lidt forskelligt ned fra den teologiske og antropologiske hylde. Det

hele er rørt sammen på en fond af personlige erfaringer, bibelske referencer, litterære smagsforstærkere og et skvæt af hendes hjemmesyltede ordforråd.


Omtale

Bogen er skrevet til alle dem - alle os - der står midt i livet og bokser med tanken om, hvem vi er, hvor vi kommer fra, hvad vi skal her, og hvad der gør livet meningsfyldt.

- Aarhus Stiftstidende

Man kan sige om denne bog: Den er hjemme!

- Udfordringen