Jobs drøm og andre fortællinger - E-Bog
Jobs drøm og andre fortællinger er ni af de mest kendte, bibelske historier i ny forklædning. De oprindelige beretninger er udgangspunktet for bogen, og her ovenpå har forfatteren med sin fortællekunst og fortælleglæde lagt nye perspektiver, flere stemmer og fornyet kraft.
E-bog
Denne E-bog kan kun læses med en E-bogslæser evt. via Adobe Digital Editions.
Download programmet her
Jobs drøm og andre fortællinger er ni af de mest kendte, bibelske historier i ny forklædning. Blandt historierne er den lille intense scene, hvor Jakob kæmper med en engel midt om natten. Men hvor kommer englen fra, og hvem er han egentlig? Fortællingen om Den fortabte Søn, der bygger på en af Jesu lignelser, får i bogen en ny drejning. Den humoristiske historie om den dovne profet Jonas, der gør alt, hvad han kan for at slippe for at profetere, er ligesom titelfortællingen en nøje gennemskrivning af den bibelske beretning, men sat i en nutidig sammenhæng. Titelfortællingen, der bygger på Jobs Bog, hvor Gud giver Satan lov at gøre Job ondt, handler om, hvad et menneske må igennem for at komme overens med den modgang tilværelsen byder. I et levende og intenst sprog genskaber og nyskaber Jakob Brønnum ni af Bibelens fortællinger. De oprindelige beretninger er udgangspunktet for bogen, og her ovenpå har han med sin fortællekunst og fortælleglæde lagt nye perspektiver, flere stemmer og fornyet kraft.
OM FORFATTEREN
Jakob Brønnum (f. 1959) er uddannet teolog fra Aarhus Universitet og har været redaktør af Præsteforeningens Blad siden 1997. Han er lyriker, roman- og novelleforfatter, ligesom han har skrevet fagbøger og essays om musik, teologi og litteratur. Brønnum har skrevet en lang række bøger, der breder sig over mange genrer. Han har modtaget støtte fra Statens Kunstfond, og hans bøger er oversat til flere sprog. Siden 2023 har han også udgivet på engelsk. Han er en hyppigt anvendt foredragsholder og en flittig blogger.
