Jorden kalder Gud

199,95 kr.
ProRex, 2015, Indbundet, 360 sider
ISBN 978 87 7068 107 0

Jorden kalder Gud er en moderne bønnebog - bønner til hver dag i et halvt år. Her er slidstærke bønner, klassiske bønner, uhøjtidelige bønner, spontane bønner, tidsaktuelle bønner. Alle reflekterer de over temaer, der relaterer til hverdag og tro.

Emneord
Bøn

Sprogligt lægger bønnerne sig op ad den impulsive, hverdagsnære bøn, og de krydres med bønner af kirkefædre og salmedigtere. Ikke mindst er bønnerne gennemsyret af ydmyghed over for Bibelen, så de inspirerer til at bede med Bibelen og dermed få den integreret i alle slags dage i livet.

Jordnær samtale med Gud er denne bogs ærinde. Jorden kalder Gud er en hjælp til at "være udholdende i bøn", både når det kræver ekstra ressourcer at finde ordene i en travl hverdag, og når bønnen flyder frit og nemt.

Thomas Baldur: Født i 1973. Ordineret præst i Det Danske Missionsforbund, ordineret ældste i Nazaræerens Kirke. Præst ved Vadum Kirkecenter siden 2012.