Kaffe kanin vintergæk væk
Kaffe kanin vintergæk væk er en smuk og ærlig billedbog, der vil hjælpe børn med at forstå, hvad der sker, når nogen bliver ramt af demens eller alzheimers.
"Min bedstefar hedder Kaj og min bedstemor hedder Gerda. Jeg besøger dem tit. Min bedstefar har 123 forskellige blomster i sin udestue og han kan alle 123 navne udenad. På latin. Mig kalder han Stump."
Bogen er blevet til i samarbejde med Erindringscenter Bornholm og indeholder et efterord til den voksne læser, skrevet af Ove Dahl, historiker og leder af Dansk Center for Reminiscens – om hvordan man bl.a. ved hjælp af genstande kan etablere et meningsfuldt samvær, selv i fremskredne stadier af sygdommen.
Med illustrationer af Anna Margrethe Kjærgaard.