Kirke og øvrighed
Antologi om hvordan vi i dag forstår og kan anvende Luthers toregimentelære.
»Hold de hellige i ro, ellers er fanden løs!« Dette udsagn tilskrives den danske statsminister Thorvald Stauning.
Denne bog viser, at nordiske teologer rører på sig, og den giver således indblik i et arbejde med ikke blot at forstå kirken på samfundsmæssige præmisser, men også med at forstå samfundet og øvrigheden på teologiske præmisser. Med andre ord: Hvilken rolle bør kirken have i senmoderne nordiske samfund? Og ikke mindst: Hvilken rolle bør staten have i disse samfund?
Denne bog stiller skarpt på disse og andre spørgsmål ud fra lutherske perspektiver. Dermed udgør bogen ikke blot et bidrag til den faglige, men også den offentlige debat om kirkens rolle i de nordiske samfund af i dag.